Formanden for Hjarbæk Sjægtelaug, Kurt Oddershede skriver efter VM i sit månedsbrev bl.a.:
"Først en stor tak til ALLE for den gode opbakning til vort netop afholdte VM. Det fungerede godt på alle niveauer – festudvalg – pionerteltudvalg – præmieudvalg – kapsejladsudvalg – dommerbåd – følgebåde – kassemester – cafeudvalg og alle dem der ikke er nævnt.
I mit univers var det et rigtig godt VM og en rigtig god festaften. Con francie John gjorde det godt – Tårup koret ramte plet – festtaler Ander Bloksgaard holdt en god og humoristisk tale – og Blue Grass bandet gjorde det godt.
Samtidig var det en fornøjelse at opleve det gode fremmøde og samarbejde mellem sejlklub, borgerforening og sjægtelaug. Det var skønt at begynde onsdag, torsdag og fredag formiddag med fælles kaffe for derefter at opleve at Ole Levring, Thomas Mikkelsen og Kaj Lykke tog teten og fordelte arbejdsopgaverne.
Tusind tak til alle som ikke er nævnt og som var med til at gøre dette VM til en god oplevelse for alle".