Hjarbæk Fjord 15.-16.-17. august
Aktiviteterne på land arrangeres i et samarbejde mellem Sjægtelauget, Hjarbæk Borgerforening og Viborg Sejlklub
Foreløbigt program:
FREDAG d. 15/8
Kl. 15:00 Ølvognen og cafételtet åbner for salg. Der kan hen over weekenden købes kaffe, the og kager i Cafeen samt øl, vin, vand og pølser i Ølvognen.
Kl. 17:00 VM-velkomst ved formanden for Hjarbæk Sjægtelaug og derefter skippermøde i festteltet på stejlepladsen.
Kl. 18:00 Starten går for Prologen, der er en indledende kapsejlads/træningssejlads, der ikke tæller med til VM.
Efter prologen mødes vi på stejlepladsen, hvor vi hygger og spiser vores medbragte mad eller en forudbestilt fredagsmenu fra Slagter Storm. Der opstilles en stor grill til formålet. Husk at medbringe egne tallerkner og bestik.
Nærmere oplysninger om valgmuligheder og pris på Slagterens fredagsmenu følger senere.
LØRDAG d. 16/8
Kl. 08:30 - Skippermøde på ydermolen. Her meddeles starttidspunkter og startlinjens samt banens sandsynlige placering.
LØRDAG formiddag på Stejlepladsen
Smeden fra Hvolris kommer med sin esse og viser gammeldags smedekunst på sin stand. Her kan der købes håndsmedede knive og andet souvenirer.
Rebslageren fra Hjerl Hede stiller op på molen og viser sit håndværk. Her kan købes håndlavet tovværk og reb.
Der opstilles en informationsstand om Hærvejen, som går igennem Hjarbæk by.
Ved vandet er der mulighed for at afprøve ”sit on top kajak” og paddelboard.
LØRDAG EFTER SIDSTE SEJLADS ER DER PRÆMIEOVERRÆKKELSE.
LØRDAG AFTEN
I samarbejde med Hjarbæk Borgerforening og Viborg Sejlklub holder Hjarbæk Sjægtelaug fest på Stejlepladsen i de opsatte telte.
18:30 kan der købes Slagter Storms VM- Grilltallerken m. isdessert.
20:30 Årets festtale v. Lars Stentoft, Direktør for Kultur & Udvikling i Viborg Kommune.
Efter talen uddeles ærespræmierne ”Bedste ungdomsbåd”, ”Kvajepøs”, ”Fairplay” og ”Den gyldne rorpind”.
Der spilles op til dans i festteltet med levende musik.
SØNDAG d. 17/8
8:00 Der serveres kaffe og rundstykker på Stejlepladsen og vi siger farvel og tak for i år til vores gæster inden vi pakker festpladsen sammen.
Oplysninger om tilmelding til sejladserne og bestillinger af mad og forplejning samt endeligt program for resten af VM-arrangementet følger senere, - reserver weekenden og følg med på ”www.sjægt.dk”
MVH Festudvalget og kapsejladsudvalget