AKTUELT


Året går på hæld...

Så er der snart Sjægtekalendere klar til 2026.

Prisen ligesom sidste år 150,-

Forhåndsbestillinger til MobilPay 44553 (Husk navn og antal)

Levering i begyndelsen af december (kaffemødet)

Ny partsreder ...

24. oktober 2024

Da nu skipper og bedstemand Oscar Tipsmark, er blevet myndig på denne dag, overdrager hans morfar ham en halvpart i Sjægten "Clara". Resultatet fra de ugentlige sejladser - hvor Oscar har bragt skuden på en 2. plads i kæmpeklassen, vidner om gode egenskaber som skipper ! I det daglige går Oscar på EUX, hvor han uddanner sig til kleinsmed - med tilknyttelse til GeoVent i Løgstrup - så det håndværksmæssige - for at holde en sjægt sejlende er tilstede !  Efter fotograferingen gik man i lag med fødselsdagsmenuen. Mums !

- - SOLGT - -  

Ny ejer er Casper Olesen, Nr. Vorupør

L78 Marie til salg
Marie er en sjægt på 18 fod fra 1990, som er bygget efter opmålinger af en sjægt bygget i 1916 af Niels Dam i Sillerslev på Mors.

Sejlføringen består af storsejl på 8 m2, fok på 4 m2 og topsejl på 3 m2, og båden er i så stor udstrækning som muligt bygget af originale materialer.
Marie er behandlet med Linoliemaling, hvid på fribord, gul ringdæk og sort indenbords.
Marie er i meget god stand og er løbende vedligeholdt, der er bl.a. monteret ny rustfristålkøl, nyt ror og nye sejl inden for de seneste år.
Marie er sejlklar og har deltaget i de ugentlige kapsejlads og de årlige sjægte VM i Hjarbæk.
Ud over Marie medfølger også en landevejs bådtrailer til brug for Marie.
Marie og bådtrailer koster 12.000 kr.
Marie kan besigtiges i Hjarbæk ved Viborg.
Såfremt ovennævnte har din interesse, så kontakt venligst tlf. 21775901, 26733000 eller 51866444.

Mere om marie

Afriggerfest 19.10

... se hvordan det bruges !

Hurtig indsats redder liv

Det er vigtigt i vi alle kan være med til at yde livsvigtig hjælp, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Start med at se filmen om brug af redningsudstyret, og øv jer i fællesskab i at bruge redningsudstyret på havnen.

KLIK her - sådan bruger du havnens sikkerhedsudstyr

Thorsten Bjerring er død...

7. september 2024

Laugets æresmedlem nr. 1 - Thorsten Bjerring døde natten til idag efter nogen tids sygdom, 82 år gammel.

Thorsten var med fra laugets begyndelse.  Udover at han var en habil sjægtesejler, kender de fleste ham som laugets mangeåre kassemester. - fra han i 1982 overtog laugets midler - i en cigarkasse (tom) til han stoppede 2021 - stod der stor respekt omkring hans måde, at forvalte de fælles midler på. 

Thorsten var partsreder i sjægten "Brødrene".

Æret været hans minde !

Lauget's Æresmedlem Nr. 1

Thorsten Bjerring - Sjægte VM 2012

Niels Møller er død

Mange af jer kender og husker sikkert Niels Møller (foto) fra adskillige Sjægte VM. Niels var også medarrangør af VENØ rundt i flere år. Niels var også turistguide i Holstebro - se link.

Æret være hans minde.

Niels Møller som turistguide

Nybygget viking ...

23. juni 2024

De flittige klinkbådsbyggere i Egense har gjort det igen !  Nu har de bygget en lille viking som de døbte ASK. De mødes hver onsdag ... og trala-la-la ... så har de bygget et skiw. På fotoet ovenfor er det fra venstre Lars Skovsgaard, Per Steffensen, Hans Jørgen Thrysøe og Astrid Thrysøe der var bådens gudmor.  Sidste år byggede de såmænd en sjægt som blev solgt til en i Randers.  

Foto: Palle Sund

Jonna - Nr. 2 i havnen i år

Jonnas besætning var på ingen måde overrasket over, at de var sjægt nr. 2 i havnen  i år. Nøje planlægning og effektiv indsats var årsagen.
Flot og vellugtende anduvede "Jonna" sin faste plads i havnen. Således opmuntret indtog besætningen sine madder og Bent Møller Nielsen's medbragte wienerstang.

Under tiltagende mobning ytrede Bent sig om, at han stadig bar nag til besætningen,  helt tilbage til dengang han mistede sin filthat til fjorden. Ingen ville vende om ... at det var under en VM sejlads ... men at hans hat blot blev betegnet som ligegyldig... da den jo bare indeholdt varm luft og derfor ikke kunne synke... det tilgiver han ikke ! Sæsonen starter da rigtig godt for "Jonna". Tak for kage !

Så er PR-aktiviterne i gang ..

11-02-2023

Kaffetur til Tvind

Kaffeudvalget havde i samarbejde med Birthe Nørskov arrangeret en tur til Tvind lørdag den 11. februar 2023. 

Vi startede med kaffe, hvorunder vi fik et foredrag om Tvind skolerne.

Herefter fulgte et overhead indslag om Tvind møllen og dens tilblivelse.

Turens højdepunkt var en tur op i Tvind møllen, hvorfra man på en klar dag kan se helt til Vesterhavet. Vi var en tur rundt for at se hele Tvind skolernes område i deres golfvogn. Flere billeder herunder.

Tak til kaffeudvalget og Birthe Nørskov for et godt arrangement. 

Mariane og Anker

Invitation fra Hobro Værft

Vi er inviteret - fordi det vil både være en flot og en spændende oplevelse for sjægtene, at sejle ud og tage imod de tilsejlende fartøjer, som kommer for indadgående på fjorden fredag eftermiddag - samtidig med den stemning det vil give om lørdagen inde i havnen - når skibene ligger til kaj.

Der findes mange gode jollepladser indenfor på værftet. Med hensyn til at få sjægtene op og i vandet - så er der et slæbested lige ved naboen til værftet og værftet har også en lastbil med kran der stilles til rådighed.

Har nogen lyst til at blive liggende i noget tid efterfølgende - så er der bestemt også mulighed for dette - gratis ved værftet.

Kaffemøde Januar ...

13-05-22

En ulige kapsejlads...

Onsdag formiddag oplevede gæster på havnen i Hjarbæk noget af et særsyn. En travalje fra Randers var blevet sat i vandet og havde udfordret Lutten til en kapsejlads til Lynderup mærket og retur. Selvom rorskarlene gjorde en ihærdig indsats, formåede de ikke at vinde den sejr, de sikkert var kommet for. Se mere på laugets Facebookside, - klik her...

Hej alle

Så er turudvalget langt om længe vågnet op af vinterdvalen. Se invitation herover.

Bemærk frister for tilmelding og betaling samt kontonummer.

Send venligst en e-mail med relevante oplysninger til jensenanker@hotmail.com

Med venlig hilsen
Turudvalget (Anker, Leo, Ole, Ole og Birthe)

Lillan var ramt af Corona og Helle havde fødselsdag. Substitutterne havde været ved bageren og hente de lækreste fastelavnsboller. Finn fortalte om Aalborgjollens nye stævn m.v. Se nedenfor. Der forestår en tur for bådudvalget, til søspejdene i Aalborg for, at lure et par originale detaljer af. Allan og Poul fortalte om knejtene, der makker båd i Kølsen på lørdage. De havde haft besøg af TV MidtVest fotograf Line, så eller andet kommer der på skærmen på et tidsopunkt. Anne' fotogalleri fra 2021 kørte løbende over skærmen. Hyggeligt var det ! 

 

Oddesund Nord Gl. Havn

Her er plads til ... alt !

6. november 2020

Der er virkelig sket noget ved det gamle værft og lossekajen ved Vildsund Vest. Her findes bl. a. en stor hal til opbevaring af grej. Grejbank SOL www.sol-grejbank.dk har også til huse her.  Der er mødelokaler, kaffestuer og værksteder til udlejning, beddingen kan lejes af både private og firmaer. Hvor kom pengene fra ?? ... selvfølgelig fra A. P. Møllers Fond og Thisted Kommune  - flinke folk !

Klik på øverste foto for at komme på Søsportcenterets hjemmeside.

"Elfyn" - inspiration fra Færøerne ...

14. januar 2020

Din rigger Knud Søndergaard meddeler, at han er nu er leveringsdygtig i fineste primakvalitet Randers Reb i fire forskellige tykkelser.

 

11. januar 2020

Kaffetur til Kystmuseet på Bangsbo og Frederikshavn Værft & Bedding. Trods vinterlukket fik vi en god beretning  - af Jan Hammer Lassen der er marinarkæolog - om Ellingåskibet fra 1163. Interessant fund da det faktisk er et "missing link" bland de danske skibsfund .

Knyt og knob....

 Skal du i gang med at reparere dit tovværk, - er du i gang med at lave en ny fender, - er du i gang med at knytte en måtte, et bælte eller noget helt andet, så er her et tilbud:

6 onsdagsaftener:  22. jan. - 29. jan. - 5. febr. - 19. febr. - 26. febr. - og 4. marts. vil der være mulighed for at mødes med andre om netop tov som interesse.

Ole Levring har lovet at stille lokale til rådighed.

Lylle-Ole har lovet at være konsulent med masser af gode ideer og kontakter.

Det eneste, du/I skal, er at melde jer til og dukke op med jeres tovarbejde, en kande kaffe og måske lidt kage.

Har du/I lyst, så send mig en sms på 23632756 (Bjarne Vagner).

Ny sjægt på fjorden ...

AFRIGGERFEST

Efter fælles bådoptag- ning inviterer festudvalget til Afriggerfest på Hjarbæk Kro

Lørdag den 2. november 2019 kl 18.00.

Menu:

  • Sild og én øl/eller et glas vin og én snaps
  • Stegt flæsk og persillesovs
  • Æblekage og kaffe

Kr. 200,- pro pers som betales på kroen om aftenen.

Der er pladsbegrænsning. 65 personer!

Først til mølle med tilmelding til Finn Jensen på email hof@bulhus.dk

Tilmelding senest mandag den 13. oktober 2019 på grund af, at jeg er rejseramt 14.- 28. oktober

Hilsen festudvalget, Finn

16 fod Klegodjolle sælges

Klegodjolle bygget 1995-98.
Søsat første gang i 1998.
Længde 16 fod. Lærk på eg med fine detaljer.
Båden er i umiddelbar god stand og bør ses.
Prisidé 14.000.- kr.
Båden kan beses i Skjern. Henvendelse Nils Frederiksen tlf. 61774708,
e-mail. 
nilsfrederiksen@gmail.com  - eller Bent Jensen, tlf. 40574140

Læs mere om klegodjollen på sjægtelaugets hjemmeside, - klik her.....
 

16 fod Klegodjolle sælges

En ny RIGTIG smart app er udviklet af Søfartstyrelsen. Download den !

Læs mere ved klikke på linket her:

http://www.soesport.dk/Sider/default.aspx

En hilsen og tak ...

Til Hjarbæk Sjægtelaug

Jeg vil gerne takke for opmærksomheden ved min mand Jens Hellerups bisættelse den 19. januar.

For Jens har både Sjægtelauget og i det hele taget Hjarbæk med de mange mennesker han kendte der, været en vigtig del af hans liv.

Han elskede at komme til Hjarbæk, det kunne jo være at der var nogen nede på havnen han kendte………..Henrik Hvass, Knud Søndergård, og mange mange andre. Han følte sig som en del af Hjarbæk, og som nogen måske allerede ved så mødtes Jens og jeg på Hjarbæk Kro, for 37 år siden……..

Jeg har fundet en sjov artikel, som han skrev i et ”Jubilæumsskrift, i anledning af de 40 år, der var gået, siden en flok håbefulde unge telegrafistelever i 1963 fyldte radioklasserne på Fanø Navigationsskole …..og historien om, hvordan det siden er gået dem.”

Jeg tænkte om det kunne være en sjov artikel til Ankertovskrogen.

Venlig hilsen

Hanne Skou

Red.: Da Ankertovskrogen ikke længere undkommer 4 gange om året har vi valgt at bringe Hannes hilsen her. Du kan læse Jens Hellerups artikel ved at downloade pdf.filen nedenfor.

Forårsmøde:  
2. lørdag i marts kl. 14

Klargøring af fælles grej:
Sidste fredag inden 1. tirsdagssejlads kl. 16:00

Første tirsdagssejlads:
Første tirsdag i maj, start kl. 19

Venø Rundt: Uge 23, weekend

Ror Cup, Jegindø: Uge 27, Lørdag

Sommertur: Uge 28

Øhavet Rundt: Uge 30

VM: Uge 33, weekend

Sidste tirsdagssejlads:   Uge 37.

Første søndagssejlads:
Uge 37, start kl. 15:00.

Fælles bådoptagning:  
Uge 42, lørdag kl. 09:00

Afriggerfest:  
Uge 42, lørdag kl. 18:30

Lørdagsmøder:
Når sjægtene er på land, 2. lørdag kl. 14 i november, december, januar, februar.

Fjordkulturens dag:
1. lørdag i februar, kl. 10