Invitation til deltagelse i VM i Sjægtesejlads 2022 i Hjarbæk


Se billeder fra
1. VM for snart
44 år siden

Klik her...

Tilladelser

Kan downloades nedenfor

Hjarbæk Havn og Stejlepladsen vil weekenden uge 33 være udgangspunktet for det 45. VM i Sjægtesejlads

Alle traditionelle sejlførende smakkeriggede brugsbåde og deres besætninger er velkomne til en nogenlunde ligeværdig og forhåbentlig særdeles fornøjelig dyst i de færdigheder, der nu engang er nødvendige for at sejle den slags.

Fredag den 19. august indledes med den traditionelle prolog, - lørdag den 20. august sejles der de 3 gældende sejladser.

Der er lukket for tilmelding og bestilling af forplejning ! 

Se program herunder!

Program, sejladsbestemmelser m.m. kan ligeledes downloades nederst på siden. 

Program for VM i Sjægtesejlads d. 19.-20.-21. august 2022

FREDAG KL. 15:00 åbner Ølvognen og Cafételtet for salg. I år foregår bemanding og salget i et samarbejde med Hjarbæk Borgerforening.

Der kan hen over weekenden købes kaffe, the og kager i Cafeen samt øl, vin, vand og pølser i Ølvognen.

FREDAG AFTEN

Kl. 17:00 VM- velkomst og derefter skippermøde i cafeteltet på stejlepladsen.

Kl. 18:00 Starten går for Prologen,  - der er en indledende kapsejlads/træningssejlads, der ikke tæller med til VM.

Efter prologen mødes vi på stejlepladsen, hvor der er opstillet flere mindre festtelte. Her vil vi hygge og spise vores medbragte mad eller en forudbestilt fredagsmenu fra Slagter Storm.

På pladsen opstiller vi en stor grill til formålet. Husk at medbringe egne tallerkner og bestik.

Slagterens fredagsmenu består af 3 muligheder:

Nr 1: Frankfurter med nakkekotelet, salat og kartoffelsalat

Nr 2: Frankfurter med kyllingebryst, salat og kartoffelsalat

Nr 3: Frankfurter med grillbøf, salat og kartoffelsalat

Pris 100 kr. pr. menu. Der er nu lukket for bestillinger via hjemmesiden.

VM-SEJLADS LØRDAG

Tilmelding på hjemmesiden, www.sjaegt.dk

Kl. 08:30 Skippermøde på ydermolen. Her meddeles startliniens og banens sandsynlige placering.   2. sejlads sejles umiddelbart efter 1. sejlads.

FROKOSTPAUSE

Der kan bestilles 3 slags sandwich til frokost á 45 kr. Æg og rejer, - kalkun med bacon, - og frikadelle.

Der er nu lukket for bestiling og betaling via hjemmesiden. Afhentes ligeledes bådvis.
Kl. 13:30 Kan tidspunkt for 3. sejlads ses på opslagstavlen på Sjægteskuret.

Efter sidste sejlads er der præmieuddeling på havnen!

VM FEST LØRDAG AFTEN

I samarbejde med Hjarbæk borgerforening holder Sjægtelauget fest på stejlepladsen i de opsatte telte.

Kl. 18:30 kan der købes Slagter Storms VM- Grilltallerken m. isdessert til 175 kr. Betalingen foregår direkte til Slagter Storm.

For overblikkets skyld vil vi meget gerne have uforpligtende forhåndstilmelding - foregår også her på hjemmesiden.

Under middagen vil der være musikalsk underholdning v. Søren Lind

Kl. 19:30 Spiller ”Bedstebuerne” op med dansk/ svensk folkemusik.

Kl. 20:15 Årets festtale v. Jesper Hjermind

Efter talen er der uddeling af ærespræmierne ”Bedste ungdomsbåd”, ”Kvajepøs”, ”Fairplay”, ”Bedste renovering” og ”Den gyldne rorpinds-forlænger” m.fl.

Kl. 20:45 afholdes auktion over Ole Utofts akvaral. 

Herefter vil der være musikalske indslag ved Søren Lind, Per Sax og musikboks. Hvis andre har lyst til at bidrage med festlige indslag kontaktes toastmasteren. Årets toastmaster vil være John Brun Jensen.

SØNDAG MORGEN

Kl. 8:00 Der serveres kaffe og rundstykker på Stejlepladsen til 30 kr. pr. person.

Tak for denne gang og på gensyn næste år.