Den Glemte Limfjordsbåd

Limfjordssjægtens udbredelse og anvendelse som fiskebåd kædes som regel sammen med Vesterhavets gennembrud af Agger Tange i 1825. Sikre overleveringer om sjægten er dog meget senere og der findes heller ikke billeder eller anden dokumentation der med sikkerhed kan fastslå hvilke fartøjer den afløste.

Den fladbundede kåg har formentlig været dominerende, - men et andet kølbygget sejlførende fartøj, - sandsynligvis mere i slægt med havbåden på vestkysten, - formodes også at have været anvendt.

Hans Smidth: To fiskere trækker en båd

Rasmus H. Kruses fremstilling af en sprydstagsrigget båd, 1837.

Limfjordsbåd på læns i Hans Smidths streg. Man ser tydeligt bådens lige stævne og kileformede facon.

Limfjordsbåde – maleri af Hans Smidth ca 1870. Der ses her tre limfjordsbåde. To i forgrunden uden mast og en til højre med mast. Alle tre både har de omtalte lige stævne og den karakteristiske facon. I baggrunden en jagt og et hyttefad eller en flad pram.

Foto af billede udstillet på Limfjordsmuseet:
Hans Smidth, Limfjordsbåd med sejl.

Foto af billede udstillet på Limfjordsmuseet:
Hans Smidth, Fiskeri med vod.

Ole Kjærgaard skriver herom i "Jul på Mors" i 1994:

”Limfjordsjægten - eller bare sjægten - som vi kender den i dag fra originale eksemplarer, fra opmålinger og fra gamle fotografier er efterhånden velkendt. Selvom der er mange variationer de enkelte både imellem, er det alligevel et vist enhedspræg - man kan beskrive sjægten som en klinkbygget, spidsgattet træbåd. Størrelsen varierer fra 14 til ca. 21 fod. Kølen er en lige planke, mens for- og agterstævnene er krumme. KIædningsplankerne - bordene - er ret smalle, syv til otte stykker på hver side. Sjægten er næsten altid forsynet med ringdæk og en åben dam til opbevaring af levende fisk. Rigningen består af en simpel sprydstagsrig: Fok, storsejl og topsejl.

Denne bådtype var omkring århundredeskiftet Limfjordens altdominerende bådtype, som skaffede talrige fiskerfamilier deres udkomme. Betegnelsen sjægt menes at stamme fra Norge. Der er endvidere fremsat den teori, at bådtypen også skulle være indført fra Norge via skudehandelen mellem Thy og Norge, - og at typen skulle være ført ind i fjorden kort tid efter Aggertangens gennembrud 1825. Ja, denne teori er efterhånden så fast forankret, at det næsten er en kendsgerning, - at sjægten som vi kender den i dag, stammer fra første halvdel af 1800-tallet. Fotografiske gengivelse af sjægten foreligger fra omkring 1900, men søger man ældre billedmæssig dokumentation, må man ty til kunstneriske fremstillinger - tegninger og malerier.

Især den kendte limfjordsmaler Hans Smidth må her fremhæves. men også Rasmus H. Kruse har afbilledet småbåde på Limfjorden. Hans Smidth har udført en del tegninger og malerier med limfjordsbåde som motiv fra 1860erne og i årene fremefter. I disse afbildninger ser man en helt anden bådtype end den velkendte sjægt.

Hans Smidths fremstilling af en limfjordsbåd viser en type med helt lige udfaldende stævne. Forstævnen falder tydeligt mere end agterstævnen. Den har fem til seks brede bord på hver side. og der er moderat spring. Båden synes næsten kileformet fra forstævnen til bådens bredeste sted ca. 1/4 bådslængde fra agterstævnen. Karakteristisk er også, at forstævnen ender i en lille indadbøjet knop. Båden synes ikke at være forsynet med ringdæk eller dam.
Da båden er sejlførende, kan man formode, at den er kølbygget. hvad bådens linieforløb også synes at bekræfte.

Hans Smidths tegninger er ret entydige, og hans fremstilling af limfjords-både bekræftes af den noget ældre Rasmus H. Kruse, der på flere af sine gouacher fra limfjordsområdet har afbilledet små både, som har samme karakteristika som Hans Smidths både.

At sjægten, som vi kender den idag ikke findes afbilledet på ældre tegninger og malerier og som nævnt kun findes afbilledet på fotografier fra ca. 1900 og fremefter kunne tyde på, at typen ikke er helt så gammel som antaget, men nok snarere er en lokal udvikling af den over hele landet udbredte sprydstagsriggede, spidsgattede jolle, som efterhånden har fortrængt en ældre bådtype.

Sjægtens fremgang kan måske hænge sammen med industrialismens gennembrud - her tænkes på båndsavens almindelige udbredelse og importeret nåletræ fra nordiske savværker.

Ud fra Hans Smidths afbillede limfjordsbåde at dømme. har der på Limfjorden i 1800-tallet været benyttet en helt speciel bådtype markant anderledes end andre kendte bådtyper. Hans Schmidt var en strengt naturalistisk og meget dygtig tegner og maler, så det kan udelukkes, at han har fordrejet sit motiv.

Det er påfaldende, at han ikke - såvidt det er undertegnede bekendt - har tegnet eller malet en sjægt i den periode, han var aktiv maler. Det er også påfaldende. at bådene på hans billeder ikke benævnes som sjægte, men som limfjordsbåde.”

Fartøjet på Hans Smidths tegning herover har siden 1973 i ”Danske Bådtyper” været omtalt som ”Kåg fra Sallingsund”. - Om der virkelig er tale om en kåg eller måske en kølbygget limfjordsbåd, kan man kun gætte om.

Men i baggrunden ses tydeligt til venstre en kølbåd med mast og lige udfaldende stævne. At det må være en kølbåd gættes på, da den ligger på grunden på lavt vand og derfor krænger, så man tydeligt kan se alle fem tofter. Ligeledes ses, at der ikke er dam eller ringdæk som i en sjægt, - og at der er to vant i styrbord side.

I beretning om fiskeriet i Thy i 1802 fortælles:
"Baadene, som bruges til Fiskeriet paa Havet, ere temmelig store, og føre 5-10 Mand. Aggerboernes, som ere de største, ere fladbundede og uden Sejl.

De øvriges Baade ere mindre, kiølbygte og efter norsk Bygning med Mast og Sejl. En saadan Baad af sidste Slags, 8½ Alen lang, 3 Alen bred og 7 Bord høj, kan med Aarer og Sejl koste 50 Rdlr."